Vi kikker det hele efter - det kalder vi komplet tandpleje.

Vi undersøger for huller i tænderne, betændelse i tandkødet, slid af tænderne, knæk i kæbeleddene, ømhed i musklerne, uregelmæssigheder af slimhinden, forstadier til cancer, kæbernes placering i forhold til hinanden, det hele. Vi får det hele med.

​De fleste mennesker har ikke det store behandlingsbehov, og så klares undersøgelsen ved de regelmæssige eftersyn, men er der større problemer, som vi skal se nærmere på, så afsætter vi ekstra tid til at gå det hele ordentligt igennem og lægger en plan sammen med patienten for, hvad der skal gøres.

Vi ta'r de almindelige små røntgenbilleder, det store røntgenbillede af hele underansigtet, kliniske fotos, vi fremstiller modeller af tænderne, som støbes ind i vores kæbeleds-simulator, bygger tænderne op i voks i den korrekte placering, alt sammen for at finde ud af, hvad der er den korrekte behandling af dine tænder, mund og tyggefunktion.

Spørgsmål om komplet tandpleje

Har du spørgsmål om behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte os - du kan ringe til os på 98 95 11 12 eller send en mail til kontakt@hvid-tand.dk